Haslev by ligger utroligt smukt kun få kilometer fra herregårdene Gisselfeld og Bregentved og de dejlige parker, søer og skove som omgiver dem. Derfor kaldes Haslev også "Byen i det grønne". Vivi Lund Bed & Breakfast er et fint udgangspunkt for udflugter til hele Sjælland. Vi ligger tæt ved stationen, hvorfra der går tog til København via Køge, og kun ca. 5 minutter fra Nord/Syd motorvejen E47/E5, hvorfra det tager omkring 45 min. i bil at komme til København. I Haslev by er der flere spændende attraktioner. Her finder du bl.a. Galleri Emmaus på den gamle højskole, Haslev Stationsbymuseum og Det Blå marked, som er Skandinaviens største permanente, overdækkede kræmmermarked. Lidt udenfor Haslev i Teestrup By kan du møde bondegårdens dyr hos besøgslandbruget Kærsgård. Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Vivi Lund Bed & Breakfast.
|
